Dansk Håndbold Forbund er pessimistiske med hensyn til snart at få løst lønkonflikten med herrelandsholdet.
Der er ingen udsigt til borgfred i dansk håndbold lige med det samme. Siden Dansk Håndbold Forbunds (DHF) bestyrelse for godt to uger siden forkastede herrelandsholdets udkast til en ny lønaftale, har det været småt med bevægelse i konflikten.
Og forbundet forventer heller ikke, at der sker ret meget mere på de næste par uger.
- Ferien venter lige om hjørnet, og det tyder på, at vi ikke får en aftale på plads før bagefter, siger generalsekretær Morten Stig Christensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Spillerne har forholdt sig tavse udadtil den seneste uge, og det er helt bevidst, siger deres repræsentant Bo Spellerberg.
- Vi kommenterer ikke sagen lige nu. Vi vil gerne holde tingene internt mellem os og DHF, så der kommer ingen kommunikation herfra gennem pressen, siger Spellerberg til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie