Håndboldherrer indleder VM med en fodbold
Traditionen tro begyndte de danske håndboldherrer fredagens træning med at spille fodbold, da de for første gang fik lov at træne i arenaen Palacio de deportes San Pablo.
Lørdag aften er det i samme arena, at Danmark møder Qatar i den første VM-kamp i det indledende gruppespil.
I det første kvarters tid af træningen plejer landstræner Ulrik Wilbek at give spillerne lov til at varme op med lidt fodboldspil, og det er en elsket del af træningen, som de går ret meget op i.
Anders Eggert fik blandt andet tacklet fløjkollegaen Hans Lindberg, som faldt til jorden. Eggert mente, at Lindberg filmede, men Wilbek fløjtede korrekt for frispark.
Der var i det hele taget en god stemning blandt de danske spillere, som nok gik til stålet, men også holdt lidt igen i spillet med fødderne, som formuleret på den pæne måde ikke er holdets stærke side.
Wilbek beordrede derefter spillerne til at træne håndbold, som de er bedst til, og det var en træning, som var rettet mest mod søndagens VM-kamp mod Rusland
Årsagen til den prioritering er ifølge Wilbek, at der ikke er mulighed for at træne flere gange inden søndagens kamp mod russerne, som anses for langt sværere end Qatar-kampen.
Kampen mod Qatar spilles lørdag klokken 20.15.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned