Helt som ventet er de danske håndboldherrer klar til VM i 2011 i Sverige. Det skete, da holdet på udebane slog Schweiz med 34-29 i den anden af to kvalifikationskampe og dermed gik sikkert videre efter også at have vundet det første opgør i Brøndby med fem mål for en uge siden.
Og nøjagtigt som i den første kamp var Danmark klart bedst, selv om indsatsen til tider var meget forkrampet. Den samlede sejr var aldrig i fare mod schweizerne, der reelt kun havde én storspiller i Bjerringbro-Silkeborgs Andy Schmid.
Trods farvellet fra Kasper Hvidt, Lars Jørgensen og Torsten Laens efter EM i Østrig viste kampen - trods den svingende kvalitet - at Danmark fortsat har en lang række profiler at trække på.
I målet stod Nicklas Landin en god kamp. Den unge keeper havde flere store refleksredninger før pausen, og han har efterhånden taget skridtet fra at være et stort talent til at være en sikker sidste skanse, der indgyder ro i forsvaret.
Det centrale forsvarsspil omkring Kasper Nielsen fungerede dog langt fra optimalt, men det var lidt lige meget, for schweizerne havde ganske enkelt ikke klassen til at udfordre tilstrækkeligt, selv om det blev til en række alt for nemme mål især i anden halvleg.
Danmark formåede ikke at bevare koncentrationen og sikre sig den storsejr, som forskellen i niveau egentlig berettigede til. I første halvleg var det især en overivrig Nikolaj Markussen, der kostede.
Og i anden halvleg var det vel kun Bo Spellerberg og stregspilleren Jesper Nøddesbo, der holdt niveau, mens den nye mand på højre back, Mads Christiansen fra AaB, momentvis gav prøver på, at han meget let kan blive en stor gevinst til VM næste år.
Dog kræver det forbedringer i spillet, hvis Danmark skal have succes i VM-kampene i 2011, hvor de indledende kamp formentlig spilles i Malmø./ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde