Håndboldherrerne vinder pris for årets sportspræstation
Niklas Landin (tv.) og Mikkel Hansen (th.) var de to største stjerner på det danske herrelandshold, som tog guld ved OL i Rio. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Herrelandsholdet i håndbold, som vandt OL-guld i Rio, modtog lørdag BT Guld-prisen i Herning.
Præstationen fra de danske håndboldherrer ved OL i Rio, som resulterede i guld, var den største danske idrætspræstation i 2016 ifølge de danske idrætsudøvere.
Lørdag blev håndboldherrerne hædret med BT Guld-prisen ved showet Sport 2016 i Boxen i Herning.
Prisen gives for årets største sportspræstation, og det er 40 af landets største sportsudøvere selv, som har stemt om prisen.
Hele landsholdet var mødt op for at modtage prisen i Boxen. Holdet er i øjeblikket samlet i Danmark for at forberede sig til det kommende VM i Frankrig. Det gør de med testkampe i Aalborg, Skjern og Aarhus.
2016 startede ellers skuffende for Mikkel Hansen og co., som ved EM i Polen måtte nøjes med en sjetteplads.
Holdet kom også haltende fra start ved OL. Man tabte to af de fem gruppekampe, men det endte til slut med guld og en meriterende finalesejr over Frankrig på 28-26.
De danske håndboldherrer vandt prisen foran hækkeløberen Sara Slott Petersen og svømmeren Pernille Blume.
Sidstnævnte vandt overraskende guld i 50 meter fri ved OL samt bronze i holdkap, mens Sara Slott Petersen vandt sølv i 400 meter hæk.
I 2015 gik prisen til kajakroeren René Holten Poulsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker