Håndboldkamp i herreligaen udsættes på grund af smitte

Skive-træner Arne Damgaard under herrehåndboldkampen mellem Nordsjælland Håndbold og Skive fH. (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Coronasmitte i Skive fH-truppen gør, at fredagens kamp mod Fredericia HK udsættes.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredagens kamp mellem Skive fH og Fredericia HK i herrernes håndboldliga udsættes på grund af smitte i Skives trup.

Det bekræfter Skive fH på Facebook.

Klubben var allerede torsdag ude og meddele, at truppen er ramt af smitte. Fredag bekræfter den, at der er tale om fem spillere, hvis navne ikke fremgår i meddelelsen.

Kampen skulle spilles fredag klokken 18.30 i Fredericia, men der skal nu findes en nyt kamptidspunkt.

Det er endnu uvist, hvornår den udsatte kamp skal finde sted. Klubben oplyser, at kampen senest skal afvikles den 23. marts.