Håndboldklubber bilægger navnestrid kort før sæsonstart
Nick Rasmussen (til venstre) er træner for Skanderborg AGF, der har været med til at droppe en navnestrid. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Der er rift om klubnavnet Aarhus Håndbold, og det var tæt på at føre to danske klubber ud i en retssag.
En retssag mellem Skanderborg AGF Håndbold (SAH) og den nyfusionerede klub Aarhus Håndbold er afblæst.
De to klubber er blevet enige om at bilægge en navnestrid om at kunne kalde sig Aarhus Håndbold.
Skanderborg AGF insisterede i første omgang om at have rettighederne til at kalde sig Aarhus Håndbold. Derfor ønskede klubben ikke, at den nye aarhusianske fusionsklub brugte navnet.
Men så stejlt står man ikke længere, og de to naboklubber er kommet på bedre tanker, siden striden begyndte.
- De to håndboldklubber, SAH og Aarhus Håndbold, har i fællesskab besluttet at afslutte den igangværende tvist omkring navnerettigheder, og sagen er dermed trukket tilbage, skriver de to klubber på deres hjemmesider.
En konstruktiv dialog mellem klubberne gav mulighed for at udveksle synspunkter. Det fik i sidste ende parterne til at droppe tvisten.
Begge klubber er nu enige om at koncentrere kræfterne om spillet på banen. En retssag er dermed bortfaldet.
I en fælles udtalelse fra de SAH og Aarhus Håndbold lyder det:
- Vi er glade for at kunne fokusere fuldt ud på sæsonstarten, hvor vores opmærksomhed nu kun vil være rettet mod håndbold, fans, følgere og områdets mange talenter.
Parterne meddeler desuden, at de ikke ønsker at udtale sig yderligere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned