Da AG København i lørdags spillede mod AaB, mødte 6231 tilskuere frem i Ballerup Superarena. Det er ny rekord for en kamp i håndboldligaen, men efter planen bliver den rekord smadret godt og grundigt den 6. november.
Her skal Bjerringbro-Silkeborg spille mod AG København, mens Skjern skal møde AaB. Begge kampe bliver spillet samme dag i den nye multiarena i Herning, der kan rumme 12.000 tilskuere.
Da arrangementet har fået arbejdstitlen "10.000 til håndbold", lægger klubberne ikke skjul på, at overliggeren med hensyn til tilskuertallet er sat højt.
- Det er fantastisk, at fire klubber kan blive enige om at lave sådan et arrangement. Det viser den vej, vi er på vej i dansk herrehåndbold. Vi har taget førertrøjen, og det gør vi gerne, men jeg er sikker på, at de andre følger med, siger Jesper Nielsen fra AG København til håndboldsitet HBOLD.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde