Konflikten mellem Dansk Håndbold Forbund (DHF) og kvindelandsholdet er slut.
DHF's pressechef, Finn Tage Jensen, oplyser, at DHF og spillerne har en ny lønaftale på plads.
Det sker efter forhandlinger, der begyndte onsdag morgen, og som fortsatte igen i dag.
Oprindeligt var det tanken, at aftalen allerede skulle have været på plads ved middagstid, men i sidste øjeblik løb forhandlingerne ind i problemer.
Ifølge spn.dk skyldes det, at spillerne i sidste øjeblik lagde et nyt krav på bordet, som ikke havde været en del af forhandlingerne indtil da.
Forhandlingerne mellem spillerne på den ene side og DHF på den anden har været ledet af Team Danmarks direktør, Michael Andersen, der har ageret mægler i konflikten.
Striden drejer sig om, hvordan spillerne skal honoreres for at spille på landsholdet. I DHF's oprindelige udspil blev grundlønnen halveret, ligesom bonusordningerne også blev forringet.
Årsagen til besparelserne er, at Dansk Håndbold Forbunds økonomi er presset, blandt andet på grund af, at forbundet i mere end et år har ledt efter en ny hovedsponsor til herrelandsholdet.
Indholdet af aftalen afsløres på et pressemøde i dag klokken 16.30 i Idrættens Hus i Brøndby. /ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker