Håndboldkvinder kan møde europamestrene ved hjemme-EM
De danske håndboldkvinder skal spille foran eget publikum ved EM senere på året. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark er placeret i andet seedningslag ved lodtrækningen til EM i december, som Danmark er medvært for.
Det danske kvindelandshold i håndbold risikerer at møde Frankrigs regerende europamestre i indledende gruppe ved EM i december.
Danmark er seedet i andet lag ved lodtrækningen, der bliver foretaget 18. juni.
Dermed skal Jesper Jensens tropper altså op imod et hold fra øverste seedningslag, der ud over Frankrig består af Hollands verdensmestre, Rusland og Rumænien.
De fire lande sluttede på de fire øverste pladser ved EM i 2018, som danner grundlag for seedningen.
Det danske hold er forhåndsplaceret i gruppe A og kan ikke ramle ind i Holland, som allerede er sikker på at blive del af gruppe D.
Danmark er sammen med Norge vært for EM-slutrunden, og håndboldkvinderne skal spille indledende runde og en eventuel mellemrunde i Boxen i Herning.
Her er de fire seedningslag:
Lag 1: Frankrig, Rusland, Holland og Rumænien.
Lag 2: Norge, Danmark, Ungarn og Sverige.
Lag 3: Tyskland, Montenegro, Serbien og Spanien.
Lag 4: Slovenien, Polen, Tjekkiet og Kroatien.
Turneringen bliver Jesper Jensens første i spidsen for det danske landshold, som han tidligere på året overtog fra Klavs Bruun Jørgensen.
Hans spillere kan se frem til at spille med eget publikum i ryggen helt frem til semifinalerne, hvis det danske hold når så langt.
Tre af de fire hold i hver af de indledende grupper stryger videre til to mellemrundepuljer, der skal afvikles i Herning og Stavanger.
De to bedste fra hver mellemrundepulje går til medaljekampene, og her slutter det danske værtskab.
Begge semifinaler, bronzekamp og finale bliver spillet i Telenor Arena, der ligger på det tidligere lufthavnsområde Fornebu i Oslo.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde