Håndboldkvinder slår Sverige og tager OL-bronze

Danmarks håndboldkvinder vandt lørdag en OL-medalje for første gang siden 2004.

Sverige blev besejret med 30-25 i bronzekampen, da de danske håndboldkvinder vandt første OL-medalje i 20 år

Offentliggjort Sidst opdateret

De danske håndboldkvinder sikrede lørdag Danmark den sjette medalje ved OL.

Keeper Sandra Toft og holdkammeraterne kunne bryde ud i jubel og omfavne hinanden efter en sejr på 30-25 over Sverige i bronzekampen.

På tilskuerpladserne i nordfranske Lille var den rød-hvide opbakning massiv. De mange tilrejsende danskere fik set en flok spillere, der sled og slæbte for at sikre dansk kvindehåndbold den første OL-medalje i 20 år.

/ritzau/