Håndboldkvinderne rejser sig mod Frankrig
Det danske kvindelandshold i håndbold fik tiltrængt oprejsning, da holdet lørdag aften slog Frankrig 22-19 i træningsturneringen Netbuss Scandinavian Open i norske Drammen.
Fredag fik danskerne nemlig en ordentlig øretæve, da de tabte 37-19 til de regerende verdensmestre fra Norge.
Og spillet fungerede da også noget bedre for håndboldkvinderne imod Frankrig, end det gjorde aftenen forinden.
Specielt i det danske forsvar blev der taget godt fra mod de ellers fysisk stærke modstandere. Her gik Mette Melgaard og Louise Svalastog Spellerberg forrest, mens Karin Mortensen i målet tog godt fra.
Det fokuserede forsvarsspil resulterede i, at der efter 20 minutter kun var lukket fire mål ind i Karin Mortensens mål, mens stillingen var 13-8 ved pausen.
I den modsatte ende var det positivt, at danskerne turde udfordre mand mod mand. Men det står samtidig klart, at angrebsspillet stadig mangler den sidste fin-tuning, før OL-rytmen er på plads.
Og det skal også siges, at franskmændene langt fra viste imponerende takter. Deres spil var usammenhængende og præget af enkeltmandspræstationer, når det endelig lykkedes.
Frankrig er en af Danmarks modstandere ved sommerens OL, og lørdagens indsats tegner forholdsvis fornuftigt, inden legene begynder i London.
Danmark spiller søndag aften den sidste kamp i træningsturneringen mod Sverige.
Sverige er også Danmarks første modstander ved OL. Den kamp spilles den 28. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker