En af verdens bedste forsvarsspillere i håndbold stopper i den rødhvide landsholdstrøje.
Efter 192 kampe for nationalholdet siden 1999 med et EM-guld, tre gange EM-bronze og en VM-bronzemedalje siger Lars Jørgensen stop, skriver B.T. tirsdag.
32-årige Lars Jørgensen vil fremover bruge sine kræfter på klubholdet AG København, som fra næste sæson kommer til at optræde i den bedste række.
- Jeg har haft en lang og spændende tid med landsholdet, men jeg har besluttet mig for at stoppe nu. Jeg har haft en snak med Ulrik Wilbek og sagt til ham, at jeg trækker mig fra landsholdet, siger Lars Jørgensen til B.T.
Dermed blev EM-slutrunden i Østrig, som endte med en dansk femteplads, den sidste landsholdsturnering for Lars Jørgensen.
Akkurat som det er tilfældet med landsholdets målmand, Kasper Hvidt, der også har bekendtgjort sit landsholdsstop.
Også Torsten Laen stopper på landsholdet. Den 30-årige stregspiller fra Füchse Berlin nåede 152 landskampe, ofte som gardering for Michael V. Knudsen.
- Jeg er utroligt stolt over at have repræsenteret Danmark så mange gange gennem de seneste 10 år, siger Torsten Laen i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned