Håndboldlandsholdet slipper for glat gulv i Minsk
Fugten fra gulvet er væk inden Danmarks EM-kvalifikationskamp i håndbold i Hviderusland torsdag.
Det danske håndboldlandshold for herrer skal torsdag aften spille EM-kvalifikationskamp på en ishockeybane.
Det lyder som en joke, men ikke desto mindre er det sandt. Isen i Minsk er dog overdækket og gjort til en håndboldarena. Men ikke uden problemer.
Ved onsdagens træning beklagede de danske spillere sig over et farligt, glat gulv grundet kondensvandet, som kommer fra isen under halgulvet.
Men det er blevet udbedret til kampdagen, kunne den danske lejr konstatere torsdag formiddag.
- Banens tilstand var fin og uden antydning af kondensvand og andre udfordringer i forhold til spillernes sikkerhed.
- Hallen var stadigvæk kold, men i modsætning til det, vi oplevede ved træningen i går, virkede arenaens aircondition nu, så der var ikke fugtigt på gulvet overhovedet, siger landsholdets holdleder Kai Johannsen i en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund.
EM-kvalifikationskampen begynder klokken 18.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde