Håndboldlandstræner udvider truppen grundet småskader
Sara Hald, som her ses i aktion for Odense Håndbold tidligere i april, kan se frem til mulig debut på det danske landshold. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Landstræner Jesper Jensen beholder Simone Petersen og Sara Hald i landsholdstruppen grundet småskader.
Sara Hald var tidligere på ugen lykkelig for bare at snuse til tre træninger sammen med de danske håndboldkvinder.
Men nu kan Odense-stregspilleren se frem til at være med i truppen til de to testkampe mod Spanien torsdag og lørdag.
Også bagspilleren Simone Petersen fra Herning-Ikast er indlemmet i truppen, oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) på sin hjemmeside.
Landstræner Jesper Jensen ønsker at udvide truppen mod spanierne på grund af skavanker hist og her.
- Vi er ramt af lidt småskader rundt omkring, så derfor har vi bedt Simone og Sara om at blive samlingen ud, og det er vi superglade for, at de har sagt ja til, siger Jesper Jensen.
Han ser frem mod de to testkampe, hvor han vil bygge videre på de ting, som holdet har lagt på under EM i december og senest i kampene i marts mod Frankrig.
- Derudover har vi nye spillere, der skal ind i nogle af konstellationerne, især i forsvaret, nu hvor Line Haugsted er ude i denne omgang.
- Og så får vi god mulighed for at prøve Mie Højlund af på højre back, hvor Mette Tranborg og Louise Burgaard døjer med lidt småskader.
- Så vi er især glade for de træninger, vi har nu, men glæder os bestemt også til kampene mod Spanien, som er en modstander, vi ikke møder så tit, siger landstræneren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned