Håndboldmestre laver historisk aftale om arbejdsforhold
KIF Kolding København har som den første klub herhjemme indgået en aftale med Håndbold Spiller Foreningen omkring arbejdsforholdene hos de danske mestre.
Aftalen skal sikre rimelige og stabile forhold for spillerne, når det kommer til løn, skader og pension.
- Jeg ser aftalen som begyndelsen på en længere proces i dansk håndbold, og den kommer til at indeholde en række ansvarsområder for både klubben og for spillerne, siger KIF-boss Jens Boesen i til Håndbold Spiller Foreningens hjemmeside.
Direktør Michael Sahl Hansen fra Håndbold Spillerforeningen glæder sig også over den historiske aftale.
- Det er en stor dag for Håndbold Spiller Foreningen, og vi er glade for aftalen, der fremadrettet sikrer vores medlemmer, der spiller i KIF Kolding København, tryghed i ansættelsen og klare formuleringer i kontrakterne, siger Michael Sahl Hansen.
- Vores aftale med KIF Kolding København er den første, der er indgået, og vores arbejde med at få flere klubber til at indgå aftaler med os fortsætter, og vi er allerede i god dialog med en række andre klubber, siger direktøren.
Torsdagens aftale beskriver blandt andet KIF-spillernes rettigheder, når det kommer til ansættelsesformer, forsikring, pension, frihed til uddannelse, minimumløn samt rettigheder under sygdom og skader.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned