Selvtillid er smitsomt og har det med at brede sig lige så hurtigt som influenzavirus. Sådan er det også på hotelgangen på Landison Plaza Hotel i den kinesiske by Wuxi.
Her har kvindelandsholdet i håndbold sin midlertidige base, og her er smilene brede efter tre sejre i de tre første kampe.
Landstræner Jan Pytlick mærker, hvordan selvtilliden er vokset på det unge hold de seneste par dage.
- De er ikke nervøse, og de glæder sig til at spille kampene, fordi de også stoler på, at holdkammeraterne løser deres opgaver, siger Pytlick, og fortsætter:
- Mie Augustesen sagde til mig: Jeg er fuldstændig tryg i mit forsvar, for jeg ved, at vi holder. Camilla Dalby har også sagt, at hun ikke var nervøs på noget tidspunkt i kampen mod Frankrig, selv om de var ved at hente ind på os i anden halvleg. Jeg synes ikke, at jeg hørte de samme ting under sidste års EM i Makedonien.
Også målmand Karin Mortensen glæder sig over, at alt er gået efter planen i Kina indtil videre.
- Det giver en masse selvtillid, og vi har tidligere set, at vi er et hold, der helt klart fungerer bedst i succes og mindre godt i modgang. Så indtil videre løber vi bare rundt med hænderne over hovedet og er superglade for, hvor vi står nu, siger Karin Mortensen.
Hun understreger, at det er vigtigt, at Danmark går efter at gøre bordet rent i de to sidste kampe mod Brasilien og Sverige.
- Vi er bedst, hvis vi bliver ved med at avle og dyrke vores succes, siger Karin Mortensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker