Den kontroversielle præsident for det internationale håndboldforbund (IHF), egyptiske Hassan Moustafa, er mistænkt for korruption og bestikkelse.
Anklagemyndigheden i Hamburg har indledt en undersøgelse mod Hassan Moustafa på baggrund af en mistanke om snyd i forbindelse med fordeling af tv-rettigheder.
Lokale myndigheder har desuden ransaget Moustafas hjem i Schweiz.
De tyske anklagere mistænker ifølge nyhedsbureauet dpa Hassan Moustafa for "bestikkelse og korruption som følge af uregelmæssigheder i forbindelse med salg af sportsrettigheder", lyder det fra Wilhelm Möllers fra anklagemyndigheden.
Han oplyser, at der kigges nærmere på pengeoverførsler til Hassan Moustafa, der angiveligt skal være sendt af et sportsmarketingfirma i 2007, efter at firmaet havde sikret sig retten til at at sælge tv-rettigheder fra 2006 til 2009.
Nyhedsbureauet Reuters har bedt om en kommentar fra IHF, som ikke ønsker at udtale sig i sagen.
Hassan Moustafa har flere gange tidligere gjort uheldigt opmærksom på sig selv. Egypteren var eksempelvis under mistanke i Schweiz i 2009 for at have begået underslæb.
Præsidenten har desuden forholdt sig meget kritisk til antidopingreglementet, og flere, herunder Dansk Håndbold Forbunds generalsekretær, Morten Stig Christensen, har udtrykt frygt for, at Moustafas person kan betyde, at håndbold risikerer at ryge af OL-programmet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned