Håndboldmålene kan være på vej på skrump.
Præsidenten i det internationale håndboldforbund (IHF), Hassan Moustafa, siger i et interview med tyske SportBild, at han godt kunne tænke sig, at målene i fremtiden bliver mindre.
- Jeg har lyst til at gøre målene mindre, ligesom man godt kunne gøre målfeltet større, så det er syv meter og ikke seks meter, siger Moustafa.
- En målmand ville få flere redninger, og som en konsekvens af det, ville han kunne sætte flere angreb i gang - det ville gøre spillet endnu hurtigere, siger han.
Ifølge den egyptiske præsident vil det være i tråd med det, som håndboldpublikummet ønsker sig.
- Målmandens betydning for et holds succes er 30-35 procent, og det er også hans aktioner, der er de mest spektakulære at se på for tilskuerne, mener Moustafa.
Han er både berygtet og berømt for sine politiske metoder, og ud over det kontroversielle forslag om de mindre mål giver han i interviewet en ordentlig bredside til den tyske Bundesliga, der ellers betragtes som verdens stærkeste turnering i herrehåndbold.
I Moustafas øjne er der for mange udlændinge i turneringen, og det ødelægger det tyske landshold. Og ikke overraskende mener han, at det er landsholdene, der er de vigtigste.
- Da jeg var præsident i det egyptiske håndboldforbund, havde vi følgende regler. Første prioritet var landsholdt, anden prioritet var landsholdet, tredje prioritet var landsholdet. I Tyskland er det anderledes. Ligaen burde støtte Heiner (Brand, landstræner, red.), men det gør man ikke, siger Hassan Moustafa.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde