I november vil rigtig mange danske håndboldspillere løbe rundt med et overskæg i hallerne.
Over 60 spillere anført af blandt andre landsholdsspillerne Mikkel Hansen og Bo Spellerberg støtter op om den globale kampagne Movember.
Kampagnen opfordrer mænd til at gro overskæg for at tale mere om prostatakræft og sundhed.
- Som professionel sportsmand er jeg afhængig af et godt helbred, siger AG København-spilleren Mikkel Hansen i en pressemeddelelse.
- Jeg synes, det er vigtigt at støtte kampagnen, fordi den sætter fokus på mænds manglende lyst til at gå til lægen. Og så passer det fjollede overskæg perfekt til håndboldmiljøets uformelle og humoristiske omgangstone, siger landsholdsspilleren.
Idéen bag Movember-kampagnen, som opstod i Australien i 2003, er også, at man skal få familie, venner og bekendte til at donere penge til sit overskæg.
Pengene går til en global forsknings- og handlingsplan inden for prostatakræft.
Også andre landsholdsprofiler som Michael V. Knudsen, Lasse Boesen og Anders Eggert er med til at støtte op om kampagnen.
Det er Håndbold Spiller Foreningen, som har stået for at samle de danske spillere i kampen for oplysning om prostatakræft og sundhed.
- Som en fagforening for professionelle håndboldspillere arbejder vi dagligt med sundhedsproblemer, og vi synes, at denne kampagne sætter fokus på området på en sjov og effektiv måde, siger foreningens direktør, Michael Sahl Hansen.
- Jeg tror også, at spørgsmålet om, hvem der formår at rejse flest penge gennem deres indsamling, vil være en drivkraft for spillerne, der som bekendt er meget konkurrencelystne, siger Michael Sahl Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned