Håndboldtræner om dansk EM-åbning: Det bliver et helvede
Nikolaj Jacobsen mener, at Danmark er havnet i en svær indledende gruppe mod Island, Ungarn og Rusland ved EM, hvor der ikke er plads til nogen svipsere. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen tror, at Island med forgængeren Gudmundur Gudmundsson på bænken kan give Danmark problemer.
De danske håndboldverdensmestre kan se frem til en hård åbningskamp mod Island ved det forestående EM, der foregår i Sverige, Norge og Østrig.
Det mener landstræner Nikolaj Jacobsen. Han synes, at Danmark er havnet i en svær indledende gruppe med Island, Ungarn og Rusland, hvor kun de to bedste går videre til mellemrunden.
- Du skal ikke virkelig ikke pisse ved siden af - ikke ret meget i hvert fald. Så er du ude, inden det hele starter, siger Jacobsen til B.T.
Landstræneren betegner holdets første kamp mod Island på næste lørdag i Malmø som "et helvede".
Det skyldes ikke mindst, at Island trænes af Gudmundur Gudmundsson, der i 2016 førte det danske landshold frem til OL-guld i Rio. Islændingen blev dog kort efter triumfen afløst af Nikolaj Jacobsen.
- Der kommer til at stå en lille mand derovre (på den anden trænerbænk, red.) og være fyr og flamme, og jeg tror, at han er nærmest ligeglad med den slutrunde, hvis bare han kan vinde den kamp, siger den danske landstræner.
Nikolaj Jacobsen fortæller til B.T., at han havde foretrukket at være placeret i eksempelvis Sveriges indledende gruppe, der også tæller Schweiz, Polen og Slovenien. Herfra ville han føle sig nogenlunde sikker på, at danskerne ville klare sig videre til mellemrunden.
EM er fra i år udvidet fra 16 til 24 nationer. Det har betydet, at Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har ændret på strukturen, så blot to i stedet for tre hold går videre fra det indledende gruppespil.
EM afholdes i Sverige, Norge og Østrig fra 9. til 26. januar.
Håndboldherrerne tester fredag aften EM-formen mod Norge ved et Golden League-stævne i Frankrig.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker