Håndcyklist ender som syver i hedt race
Den danske paraatlet Thomas Gerlach sled sig fredag til en syvendeplads i linjeløbet i håndcykling ved paralympiske lege i London.
Thomas Gerlach cyklede den 64 kilometer lange rute på 2.03,49 timer.
Løbet blev afviklet på den gamle formel 1-bane Brands Hatch, og her nåede temperaturerne op på over 30 grader. Og det kostede undervejs deltagelsen for flere af rytterne.
Thomas Gerlach blev allerede på første omgang ramt af en defekt på sin bremse, der gjorde, at han blev kørt agterud af en gruppe på otte cyklister. Danskeren brugte mange kræfter på at jagte førergruppen alene, og han nåede aldrig helt op.
Guldet gik til polske Rafal Wilk, der tilbagelagde de 64 kilometer i tiden 1.50,05 timer. Sølvet tog tyske Vico Merklein sig af, mens bronzen endte hos franske Joel Jeannot.
I onsdags endte Thomas Gerlach på sjettepladsen i enkeltstarten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker