Fremover skal de professionelle danske badmintonspillere skrive under på, hvad de vil levere tilbage i form af træning og medaljer for den service, Dansk Badminton Forbund (DBF) yder.
- Nogle gange opstår der uenighed om, hvilke regler der gælder. Jeg vil gerne opnå, at vores samarbejde er gennemsyret af vores målsætning om, at vi skal levere medaljer til Danmark, siger DBF's sportschef, Finn Trærup-Hansen, til Jyllands-Posten.
De professionelle badmintonspillere binder sig blandt andet til 17 ugentlige træningstimer fordelt på seks dage.
Resultatkontrakter har langsomt sneget sig ind i den offentlige forvaltning over de seneste 10-15 år, og nu er turen kommet til de danske badmintonspillere.
Det ser Dansk Badminton Forbund som noget helt naturligt.
- Kontrakterne hører til i en professionel organisation, og spillerne skal forstå, at den investering, DBF og Team Danmark laver ved at stille træningsbaner, trænere og udstyr til rådighed, giver nogle forventninger den anden vej, siger Finn Trærup-Hansen.
De nye kontrakter skal indgås fra begyndelsen af 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker