Hangeland redder Norge for nedtur i VM-kval
Foto: Fabrice Coffrini /Scanpix
Fabrice Coffrini /Scanpix
Norge havde kurs mod endnu en nedtur i VM-kvalifikationen, men høje Brede Hangeland afværgede krisen 10 minutter før tid, da han stangede nordmændene på 1-1 mod Schweiz i gruppe E.
Det gnistrede i perioder på Stade de Suisse Wankdorf i Bern, og begge hold spillede sig frem til store chancer.
Men det forblev målløst indtil knap et kvarter før tid, hvor begge hold i løbet af blot et minuts spil udnyttede hver deres chance efter hjørnespark.
Først var det indskiftede Mario Gavranovic, som bragte Schweiz foran, og øjeblikket efter udlignede den tidligere FCK'er Brede Hangeland til 1-1 på hovedstød.
Med det ene point er Schweiz i spidsen af gruppe E med syv point foran Island, som har seks. Norge er på tredjepladsen med fire point.
Norge har fået en vaklende start på VM-kvalifikationsturneringen i gruppe E.
Den så ellers på forhånd ud til at være blandt de lettere puljer med netop Schweiz og Norge som de to stærkeste nationer, og Island, Cypern, Albanien og Slovenien som de øvrige deltagere.
I den første kamp mod Slovenien lykkedes det først i sidste minut af overtiden for John Arne Riise at sikre en norsk sejr på 2-1.
Og i anden kamp blev nordmændene besejret af Island, som vandt 2-0 hjemme i Reykjavik.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned