Hånlige tyskere ryger i skammekrogen til VM-kamp
Midtbanespilleren Toni Kroos sikrede en sen 2-1-sejr til Tyskland i sejren over Sverige. Foto: Nelson Almeida/Ritzau Scanpix
Nelson Almeida/Ritzau Scanpix
En lidt for hoverende fejring over for den svenske bænk koster to ansatte i den tyske stab en VM-kamp.
Det Tyske Fodboldforbund (DFB) har valgt at give karantæne til to ansatte fra staben, der opførte sig hoverende i VM-sejren over Sverige.
Tyskland vandt lørdag 2-1 over svenskerne på et sent mål af Toni Kroos, og det fik de to ansatte til at fare over mod den svenske bænk med en hånlig attitude.
De to tyskere har fået karantæne i Tysklands afgørende gruppekamp mod Sydkorea.
Episoden fik den svenske landstræner, Janne Andersson, og flere andre svenskere til at storme protesterende over mod den tyske bænk.
DFB var ude med en undskyldning til svenskerne på Twitter efter episoden.
- Det var en følelsesladet kamp. Til sidst var der nogle reaktioner eller fagter fra vores stab mod den svenske bænk, som var for følelsesladede.
- Derfor har vi undskyldt over for den svenske træner og hans hold. "Ursäkta", skrev forbundet ved at inkludere det svenske ord for undskyld.
I kølvandet af episoden valgte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) at indlede en undersøgelse af de to ansatte fra den tyske stab.
Før sidste gruppekamp mod Sydkorea har Tyskland umiddelbart gode kort på hånden for at gå videre fra gruppe F. En sejr vil sende tyskerne videre, medmindre Sverige samtidig slår Mexico.
I så fald vil både Tyskland, Sverige og Mexico stå med seks point, og så er det i første omgang målscoren, der er afgørende.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker