Hannover: Leon Andreasen-skade trækker ud
Leon Andreasen har været ude med en skade i fire måneder. Det er uvist, hvornår han kan gøre comeback.
Landsholdsspilleren Leon Andreasen må vente på ubestemt tid med at få comeback for Hannover 96.
Den 31-årige dansker er fortsat plaget af en lårskade, som han har døjet med siden slutningen af september.
- Leon har det bedre, men han er endnu ikke helt fri for smerter, siger Hannover-træner Tayfun Korkut ifølge Kickers hjemmeside.
- Det trækker lidt ud. Det passer os naturligt ikke så godt, men vi kan ikke ændre på det.
Hannover genoptager i weekenden Bundesligaen med en udekamp mod Schalke 04.
Det er på nuværende tidspunkt ikke til at sige, hvornår den uheldige dansker vender tilbage.
- Vi må fortsat forsøge at behandle ham. Jeg har ikke fået en prognose af lægen på nuværende tidspunkt, siger Korkut.
Andreasen har været ramt af flere alvorlige skader i sin tid i Hannover. Midtbanespilleren blev i 2012 ramt af en korsbåndsskade kort efter, at han var returneret fra en periode på to år med skader.
Danskerens kontrakt i Hannover udløber til sommer. Den bliver dog automatisk forlænget, hvis han når op på 20 kampe i den igangværende sæson.
I øjeblikket står midtbanespilleren noteret for seks kampe i Bundesligaen og en enkelt i pokalturneringen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned