Hannovers manager bekræfter Højbjerg-interesse
Pierre-Emile Højbjerg - kigger opad mod Hannover (der ligger noget nord for München). Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
Fodboldspilleren Pierre-Emile Højbjerg er et varmt emne hos bundesligakollegerne fra Hannover 96.
Den danske fodboldspiller Pierre-Emile Højbjerg kan meget vel være på vej mod et klubskifte til Bayern Münchens bundesligakonkurrent Hannover 96.
Søndag bekræfter Hannovers sportsdirektør Dirk Dufner i hvert fald klubbens interesse for den 19-årige dansker, som er reserve i Tysklands suverænt bedste fodboldklub Bayern München.
- Jeg mener, at han er en interessant spiller for Hannover 96. Mere kan jeg ikke sige om det på nuværende tidspunkt, siger Dirk Dufner i det tyske fodboldprogram "Doppelpass" på Sport1 søndag.
Den talentfulde dansker har selv tidligere givet udtryk for, at han var interesseret i at blive lejet ud, hvis Bayern Münchens cheftræner Pep Guardiola ikke vil bruge ham noget mere i løbet af sæsonen.
Hannovers sportsdirektør mener, at Pierre-Emile Højbjerg er en eftertragtet vare på det tyske fodboldmarked.
- Han er en spiller, som helt sikkert er interessant for mange klubber i Bundesligaen, siger sportsdirektøren.
Pierre-Emile Højberg var på bænken, da Danmark fredag vandt 3-1 i EM-kvalifikationskampen i Serbien, men han har sammen med en lille håndfuld andre spillere forladt landsholdslejren inden testkampen mod Rumænien på tirsdag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde