VM-serien i speedway næste år bliver uden deltagelse af Hans Andersen. Danskeren var ikke blandt de fire navne, som fik tildelt et wildcard til grandprix-serien. Nicki Pedersen var til gengæld en fribillet til grandprix-stævnerne efter ikke at have kvalificeret sig direkte i år..
Ud over Nicki Pedersen blev også svenske Andreas Jonsson, russeren Emil Sayfutdinov samt Janusz Kolodziej fra Polen tildelt et wildcard, da et udvalg i det internationale motorsportsforbund (FIM) skulle vælge fire kørere, som skal have lov at deltage ved VM.
- Det er aldrig en let beslutrning, når vi kun har fire ledige pladser, siger Paul Bellamy, der er direktør for BSI Speedway, som har rettighederne til grandprix-serien, i en pressemeddelelse.
Mens Hans Andersen, som har haft en skuffende sæson, blev fravalgt, så kan Nicki Pedersen glæde sig over endnu en sæson blandt verdens bedste speedwaykørere.
- Andreas Jonsson og Nicki Pedersen vil være de første til at indrømme, at de ikke har haft den bedste sæson i år. Men med deres fantastiske tidligere præstationer og uomtvistelige talent er der ingen grund til at tro, at de ikke vil kunne få vendt lykken næste år, siger Paul Bellamy.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde