Hans Lindberg før beach-EM: Vi kan slå alle
Det danske landshold har hjemmebane, når holdet tirsdag indleder EM i Beach Handball, også kaldet strandhåndbold.
Før dagens kampe mod Spanien og Rusland ser det danske landsholds mest prominente spiller, Hans Lindberg, frem mod en spændende turnering.
- Alt er muligt, hvis vi først når til kvartfinalerne. Det er de små marginaler, der tæller.
- På dagen kan man slå alle, så jeg håber, at hjemmebanefordelen kan give os noget, siger han i en pressemeddelelse.
Beach Handball er, ud over sandunderlaget, anderledes end det håndboldspil, hvor Hans Lindberg sædvanligvis udfolder sig for de tyske Champions League-vindere HSV og det danske landshold.
Man kan lave scoringer til to point, eksempelvis hvis den scorende spiller laver en piruet.
- Spillet er derfor mere showpræget, og man går naturligvis efter topointsscoringerne, siger Hans Lindberg.
EM-turneringen ved Randers City Beach slutter på søndag.
De danske kvinder skal også i aktion tirsdag. Danmark møder først Schweiz og dernæst Tyrkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde