Hans Lindberg på intensiv: Nyrerne er muligvis skadet
Hans Lindberg - måtte på hospitalet efter grim tackling. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
En CT-skanning skal give et bedre svar på Hans Lindbergs tilstand efter et uheld onsdag aften.
Den danske højrefløj Hans Lindberg har tilbragt natten til torsdag på intensivafdeling, efter danskeren onsdag stødte sammen med målmanden Silvio Heinevetter i Hamburger SV's opgør mod Füchse Berlin.
Hans Lindberg har muligvis fået en skade på nyrerne, oplyser HSV-direktør Christian Fitzek til tyske Bild.
- Det var et chok for os alle. Vi kan kun håbe og ønske, at skaden ikke er slem, siger direktøren.
Efter sammenstødet blev danskeren omgående kørt på hospitalet i den tyske hovedstad.
Her havde danskeren ifølge Bild problemer med at trække vejret.
En CT-skanning skal senere torsdag fastslå omfanget af Hans Lindbergs skade.
Uheldet mellem danskeren og målmanden skete efter 28 minutters spil på et tidspunkt, hvor danskeren var noteret for en enkelt scoring.
Uden Lindberg resten af kampen tabte HSV med 25-28.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet