Hans Lindberg ramt af coronavirus efter landsholdssamling
Hans Lindberg var søndag med til at tage en storsejr over Nordmakedonien i EM-kvalifikationen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den danske håndboldprofil, der i sidste uge var samlet med herrelandsholdet, er blevet konstateret smittet.
Hans Lindberg er tirsdag blevet konstateret smittet med coronavirus.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) på Twitter.
Den rutinerede fløjspiller var i den forgangne uge en del af den danske landsholdstrup, der spillede to kampe i EM-kvalifikationen.
DHF skriver, at samtlige spillere blev testet inden for det sidste døgn, de var samlet, inden de gik hver til sit. Alle prøver var negative, lyder det.
- DHF og de implicerede klubber følger nu myndighedernes anvisninger, skriver forbundet.
Det fremgår ikke, om andre spillere - ligesom Lindberg - efterfølgende er blevet testet positive.
Hans Lindberg spiller til daglig i tyske Füchse Berlin sammen med blandt andre Lasse Andersson og Jacob Holm, der også var med på landsholdet i sidste uge.
Aalborg Håndbold skriver på sin hjemmeside, at Henrik Møllgaard grundet Lindbergs positive coronatest er i isolation og derfor ikke er med, når nordjyderne onsdag møder Skjern.
Danmark spillede to kampe mod Nordmakedonien i sidste uge. Den første endte torsdag med et overraskende nederlag til de danske verdensmestre, som dog fik revanche søndag med en knusende sejr på 16 mål.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker