Hans Lindberg scorer 15 mål i HSV-sejr
Den danske landsholdsfløj Hans Lindberg blev kampens helt store spiller foran hjemmepublikummet torsdag aften i Hamborg.
I Bundesligakampen for HSV fandt han netmaskerne hele 15 gange, da Melsungen blev sendt hjem med et nederlag på 37-31.
Lindberg var ikke mindst en sikker straffekastskytte på dagen, da han scorede på alle seks straffekast, som HSV fik tilkendt.
I første halvleg fulgtes holdene pænt ad, og uden markante føringer undervejs gik holdene til pause ved 17-17.
HSV fik overtaget efter pausen og skabte sin første femmålsføring midtvejs, og siden blev det aldrig spændende igen.
HSV indtager tredjepladsen i Bundesligaen fem point efter topholdet THW Kiel. Hans Lindberg ligger nummer fem på topscorerlisten med 141 mål for 22 kampe. Det giver et målgennemsnit på 6,4 per kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned