Højrefløjen Hans Lindberg er ikke med, når herrelandsholdet i håndbold sent tirsdag aften spiller den første af to træningskampe på udebane mod Island.
Landstræner Ulrik Wilbek har valgt at spare den tidligere Helsinge-spiller, der blev topscorer i Bundesligaen i denne sæson for HSV Handball.
- Han har en meget lille skade i sin ene hånd, så for ikke at belaste ham unødigt har jeg valgt at spare ham i første kamp heroppe, siger Wilbek i en pressemeddelelse.
Lindbergs fravær betyder, at Lasse Svan Hansen ikke behøver dele spilletiden på højrekanten med nogen.
Også Kasper Nielsen, Kasper Søndergaard, René Toft Hansen, Jacob Bagersted og Lasse Boesen er blevet fravalgt til kampen, der tjener som forberedelse til de to VM-kvalifikationskampe mod Schweiz i denne og den kommende weekend.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker