Golfspilleren Søren Hansen indledte US Open med to birdier, men måtte dog tage til takke med en runde i par. Danskeren er seks slag fra førende Mike Weir.
Søren Hansen fik en perfekt indledning på dette års udgave af US Open. Den danske golfspiller kunne dog ikke leve op til sine to birdier på de første to huller og dalede derfor langsomt ned i den samlede stilling. Det endte i en runde på 70 slag - banens par - hvilket rækker til en foreløbig placering som nummer 14.
Hansen, der efter Søren Kjeldsens afbud på grund af sygdom er eneste danske deltager, leverede i alt fire birdier, to bogeyer samt en enkelt dobbeltbogey på første runde, der delvis var udskudt fra torsdag til fredag på grund af regnvejr.
Mens Søren Hansen leverede en godkendt præstation, så gik det knap så godt for golffænomenet Tiger Woods. Amerikaneren måtte således bruge 74 slag på at nå i klubhuset.
Manden som Woods og alle de øvrige konkurrenter skal jagte i weekenden er canadiske Mike Weir, der brugte 64 slag på banen i Farmingdale, New York.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned