Med et tørt håndledsskud bragte den tidligere Rødovre-spiller sit hold foran, men Blackhawks kom fint igen og sikrede sig en 2-1-sejr i overtiden.
Målet og indsatsen i kampen indbragte dog danskeren titlen som kampens næstbedste spiller, kun overgået af Chicagos Patrick Kane.
Det var en kamp, hvor der blev gået til stålet. De to hold har en længere rivalisering kørende, og derfor er der ofte optræk til ballade, når de mødes.
Nattens kamp var ingen undtagelse. Spillerne var flere gange oppe at toppes, og det kulminerede i midten af anden periode med et større slagsmål, hvor Vancouvers Alexandre Burrows og Chicagos Duncan Keith for alvor røg i totterne på hinanden.
Der er derfor formentlig stadig nogle regnskab, der ikke er gjort op mellem de to hold, og derfor kan det gå hen og blive hedt, hvis de to hold løber ind i hinanden igen i slutspillet, som det var tilfældet sidste år.
Vancouver er allerede sikker på en plads blandt de otte bedste i Western Conference, mens Chicago endnu mangler et par sejre, før slutspilsbilletten er hjemme.
Montreal Canadiens har derimod så godt som forpasset muligheden for at spille med om Stanley Cup-trofæet. Lars Ellers hold tabte nattens kamp mod Buffalo Sabres med 0-3 og ligger sidst i Eastern Conference.
NHL-grundspillet slutter 7. april, og dermed er de danske spillere, der ikke skal spille slutspil, på papiret klar til at deltage ved VM, der begynder 4. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned