Hansen klamrer sig til toppen i Hongkong
Den danske golfspiller Anders Hansen har fortsat vinderchancer i golfturneringen Hong Kong Open. Men skal Hansen stå med armene i vejret efter søndagens sidste finalerunde, kræver det bedre spil end det, han præsterede lørdag.
Hansen gik banen i 70 slag, hans dårligste runde hidtil i turneringen og hele seks slag dårligere end det, han kunne notere i Hongkong fredag.
Den 42-årige dansker er dumpet en enkelt plads i det samlede regnskab, hvor han nu er på en delt sjetteplads sammen med irske Peter Lawrie.
Til danskerens held var den førende Michael Campbell ikke meget bedre. Efter at Campbell brugte 69 slag, er Hansen tre slag efter newzealænderen og spanske Miguel Angel Jimenez, der nu deler førstepladsen med Campbell.
Lørdagens store vinder var imidlertid den formstærke italienske teenager Matteo Manassero, der med 64 slag hoppede 10 pladser frem til en samlet tredjeplads og ligner en farlig mand for de to førende.
Så sent som i sidste weekend vandt Matteo Manassero Singapore Open og har tilsyneladende fundet storspillet frem i årets sidste måneder.
Sidste og afgørende runde spilles søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned