Hansen lurer på sejren i Skotland

Søren Hansen er tæt på førstepladsen i Johnnie Walker Championships. Den danske golfspiller er efter tredjedagen således blot to slag efter svenskeren Peter Hedblom, der fører den skotske European Tour-turnering på legendariske Gleneagles.

Hansen gik lørdagens runde i fornuftige ét slag under par, så han nu er samlet seks under forud for søndagens afsluttende runde. Danskeren blev noteret for fire birdier, en bogey og en dobbeltbogey, og spillede sig fornuftigt op fra en delt femteplads til en delt tredjeplads.

Der er ingen andre danskere med, da hverken Mads Vibe-Hastrup, Thomas Bjørn eller Jeppe Huldahl klarede fredagens cut.

/ritzau/

Golfspilleren Søren Hansen er inden sidstedagen blot to slag efter førstepladsen i European Tour-turneringen Johnnie Walker Championships i Skotland.

Offentliggjort Sidst opdateret