Hansen og Wass bryder Zlatans stime som ubesejret
I 26 kampe på stribe havde Paris Saint-Germains superstjerner ikke prøvet at tabe.
Men så løb Zlatan Ibrahimovic og holdkammeraterne ind i Evian i onsdagens ligakamp, der endte med en 2-0-sejr til klubben fra kildevandsbyen.
Dermed lykkedes det lige præcis ikke at tangere klubbens egen rekord på 27 kampe uden nederlag, der blev sat i 1993/94-sæsonen.
Og holdets stribe på 36 kampe uden nederlag i alle turneringer er også røget nu.
Chancer var der ellers nok af til pariserne, men Jesper Hansen i målet fik afværget, og så sørgede Clark N'Sikulu for føring til hjemmeholdet på et kontraløb et kvarter før tid.
Daniel Wass spillede også hele kampen for Evian, der inden kampen lå nummer 16 i tabellen.
Paris SG kunne have udlignet med små fem minutter igen, da Javier Pastore misbrugte en dobbeltchance. I stedet slog Modou Sougou sejren fast for Evian.
Sejren er godt nyt for en anden dansker. Simon Kjær og Lille er fortsat ét point efter Paris Saint-Germain, men har nu spillet lige så mange kampe som hovedstadsklubben.
Evian rykker med sejren længere væk fra nedrykningsstregen, der nu er ni point væk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde