Mikkel Hansen var en meget ombejlet herre efter de danske håndboldherrers sejr på 36-29 over Rusland lørdag aften i Horsens.
Venstrebacken fra AG København skrev autograf på autograf og lod sig fotografere et utal af gange af og med ivrige fans, som gerne ville have et minde fra en mindeværdig aften med 14-måls-skytten.
Den danske topscorer udtrykte stor tilfredshed med det danske spil, som var forbedret på alle fronter i forhold til onsdagens skuffelse i Rusland i det omvendte opgør i EM-kvalifikationen.
- Det var absolut meget bedre. Forskellen er tændingen og farten i benene.
- Har vi fart i benene, spiller vi rigtig godt. Har vi det ikke, er vi elendige, siger Mikkel Hansen med adresse til kampen i Rusland, der blev tabt med fire mål.
Mikkel Hansen takkede sine holdkammerater for, at han kunne score 14 gange.
- Det gik fint. Jeg kommer i meget bedre situationer takket være mine holdkammerater. Bo Spellerberg, Lasse Boesen og Jakob Green spiller mig fint op, siger Mikkel Hansen.
- Jeg er også selv i meget højere fart i dag, og det gør, at mine skud, afleveringer og gennembrud bliver meget bedre, siger storskytten.
Danmark fører EM-kvalifikationsgruppe 7 foran Rusland. /ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde