Den danske ishockeyspiller Jannik Hansen og hans canadiske NHL-hold, Vancouver Canucks, tog endnu et skridt mod den endelige Stanley Cup-triumf, da de natten til søndag dansk tid besejrede Boston Bruins med cifrene 3-2.
Dermed har Canucks to sejre bag sig i finalespillet om det legendariske Stanley Cup-trofæ, der tildeles vinderen af verdens stærkeste hockeyliga, National Hockey League.
25-årige Jannik Hansen var lige ved at komme på tavlen i anden periode, da han blev spillet fri lige foran mål, men afslutningen fra danskeren blev stoppet af en superredning fra den stærkt spillende Tim Thomas i Bruins-målet.
I stedet blev det Hansens holdkammerat Alexandre Burrows store dag. Han havde en finger med i alle Canucks' mål, og det blev også Burrows, der sikrede canadierne sejren, da han nettede 11 sekunder inde i overtiden.
Der er op til syv kampe i Stanley Cup-finalespillet, der dog slutter så snart et af holdene opnår fire sejre i alt. De næste kampe spilles mandag og onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub