Udvikling er en umulig størrelse i Brøndby IF, og det var formentlig årsagen til, at klubben torsdag så en direktør, Ole Palmå, og tre bestyrelsesmedlemmer smække med døren.
Det er for svært at tænke nyt i klubben, mener tidligere direktør Harmann Haraldsson.
- De har ikke en chance. Der er ikke ønske om nytænkning, og det gør, at dem, der tænker nyt, og vil drive Brøndby fremad ikke har mange chancer for at gøre det, siger Hermann Haraldsson til onside.dk.
Der er stadig mange positive kræfter i klubben, men de har brug for bedre ledelse, mener han.
- Jeg synes jo, at det er trist. Det er vores allesammens klub, og der er en masse mennesker i Brøndby, der kæmper en hård kamp for at få klubben tilbage i toppen igen, men det lykkes ikke, og det er ærgerligt, siger Hermann Haraldsson.
Han sender kritikken direkte til hjertet af klubbens ledelse, som engang var helt fremme, men som i dag bør kigge indad.
Det er et slet skjult angreb på folk som Benny Winther og formand Per Bjerregaard, når han i sit bud på, hvordan Brøndby skal komme videre, siger:
- Det kræver en selvransagelse blandt de mennesker, som i gamle dage var nogle af de mest progressive i dansk fodbold, og som nu hører til blandt de mest reaktionære i dansk fodbold.
Harmann Harraldsson er nu i bestyrelsen hos den anden store sportsgigant på Vestegnen, AG København, som i nogen grad kæmper om de samme sponsorers opmærksomhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub