En hård vind lørdag og søndag samt regn søndag formiddag gjorde betingelserne vanskelige for deltagerne ved de danske mesterskaber i kano og kajak på maratondistancen på Maribo søerne.
Og uvejret skabte travlhed hos det civile beredskab samt hos arrangørerne, Maribo Kajakklub, som måtte have ekstraordinært mange følgebåde på vandet.
- Samtidig dikterede vi, at samtlige deltagere skulle bære redningsveste, fortæller formand Jan Wandy Pedersen, Maribo Kajakklub.
Mange af de 200 deltagere formåede ikke at holde balancen, men kæntrede for derefter at blive samlet op af følgebådene. Især på DM-stævnets førstedag måtte mange ufrivilligt en tur i "baljen". Da blæste en hård vestenvind, hvorfor der var ekstremt høje bølger.
Søndag drejede vinden mod syd, og så havde kajak- og kanoroerne nemmere ved at styre bådene.
- Det er selvfølgelig ærgerligt med så dårligt vejr, men om ikke andet så var det de bedste og stærkeste, som vandt, sagde Maribo Kajakklubs sportschef Finn Larsen umiddelbart efter DM-stævnet.
På forhånd havde Finn Larsen spået 15 medaljer, heraf fem-syv af guld - til Maribos deltagere, og Maribo-roerne indfriede sportschefens forventninger ved at vinde 15 medaljer - otte guld-, fire sølv og tre bronzemedaljer.
Hovedparten af guldmedaljerne blev vundet i pigeklasserne, hvor Maribo Kajakklub var næsten altdominerende i ungdomsklasserne.
Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag.
Allan Plenborg
ap@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned