Fodboldagenten Mikkel Beck, der blandt andet repræsenterer landsholdsprofilen Simon Kjær, står til at få inddraget sin licens de næste tre år - de to er dog betingede - samt til at betale en bøde på 200.000 kroner. Sådan lyder Dansk Boldspil-Unions (DBU) afgørelse i en sag, der handler om såkaldt dobbeltrepræsentation. Mikkel Beck har to uger til at afgøre, om han vil anke sagen.
DBU's kontraktudvalg mener, at Beck handlede mod reglerne for spilleragenter ved tilbage i 2007 at sælge en dansk spiller til en engelsk klub på et tidspunkt, hvor han var ansat både af spilleren og klubben.
Mikkel Beck fortalte ikke spilleren, at han også fik løn af den engelske klub, og han undlod også at anføre sit navn som agent for spiller på kontrakten, der blev lavet. DBU mener, at Mikkel Beck har haft til hensigt både at få fuld betaling fra spilleren og klubben.
Mikkel Beck erkender, at han har indgået aftaler med spiller og klub uden at oplyse spilleren om det. Men han har, da han blev hørt af kontraktudvalget, blandt andet forklaret, at den engelske klub fortalte ham, at en klub godt måtte lønne en agent, selv om han også var agent for den spiller, der var ved at blive handlet. Han hævder også, at han på intet tidspunkt har arbejdet for spiller og klub på samme tid.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker