Hård kamp venter for at overleve
Fem hold eller over en tredjedel af samtlige hold risikerer at rykke ud af Danmarksserien i de næste to sæsoner.
- Det bliver hårdt. Det er der vist ingen tvivl om.
Konstaterer Frem Sakskøbings spillende træner Kennet Nordstrøm med udsigten til, at de østlollandske oprykkere skal slutte på mindst sjettesidstepladsen - eller som nummer ni ud af 14 hold - for at være sikker på at overleve i comeback-sæsonen i Danmarksserien. Kriterierne for overlevelse er blevet skærpet, idet strukturændringen på divisionsplan også rammer Danmarksserien i de to næste sæsoner.
Med to færre divisionshold både i sæson 2010/11 og 2011/12 skal der også to hold mere ned gennem Danmarksserien, og det medfører, at i alt 14 hold skal ned i lokalserierne i både 2011 og 2012. Fire direkte nedrykkere fra hver af de tre puljer og et playoff-spil mellem de tre hold, der slutter femtesidst, hvor kun vinderen overlever.
- Det er barske vilkår, men vi kender betingelserne på forhånd, siger Kennet Nordstrøm, der håber, at hans rutinerede flok kan bære igennem sæsonen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde