Hård straf til Spartak Moskva efter russisk ballade
Den russiske fodboldklub Spartak Moskva må spille to kampe for tomme tribuner, efter at en hård kerne af klubbens fans lavede ballade under en pokalkamp i onsdags.
Disciplinærudvalget i det russiske fodboldforbund meddelte fredag, at Spartak Moskva skal afvikle de næste to hjemmekampe uden tilskuere og betale 13.700 euro (102.000 kroner) i bøde.
Straffen kommer, efter at nogle af Spartak Moskvas tilskuere kastede med røgbomber og kom op at slås med sikkerhedsvagter i forbindelse med pokalkampen mod Shinnik Jaroslavl. Det fik kampen udsat i 20 minutter.
I første halvleg af den famøse kamp begyndte Shinnik Jaroslavls fans også at komme op at tottes med politiet, så det var bestemt ikke en rolig begivenhed. Politiet arresterede omkring 80 personer i forbindelse med urolighederne.
2. divisionsholdet Shinnik Jaroslavl blev straffet med tre kampe uden publikum og fik en bøde på 11.500 euro (85.000 kroner).
Spartak Moskva, som spiller i den bedste russiske række, skal helt præcist spille søndagens lokalopgør mod Lokomotiv Moskva samt næste uges søndagskamp mod topholdet Zenit St Petersburg uden tilskuere.
Spartak Moskva vandt i øvrigt pokalkampen med 1-0 over Shinnik Jaroslavl og er videre blandt de 16 bedste hold i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned