Hård vind aflyser fredagens etape i Paris-Nice
Tadej Pogacar fører Paris-Nice inden løbets sidste etaper. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Fredagens etape i Paris-Nice er nu helt aflyst som følge af kraftig vind. I første omgang blev den forkortet.
Fredagens 6. etape i Paris-Nice er blevet aflyst af sikkerhedsmæssige årsager.
Det oplyser arrangøren på Twitter.
Aflysningen kommer et par timer efter, at man i første omgang afkortede etapen på grund af strid vind.
- Efter at have gennemgået mulighederne for at ændre ruten og afventet, om vejret ville blive bedre, har arrangøren besluttet at aflyse 6. etape for at bevare rytternes sikkerhed.
- Den usædvanligt hårde vind, som har forårsaget adskillige træfald i regionen, gør aflysningen uundgåelig, lyder det på løbets hjemmeside.
Jonas Vingegaard ærgrer sig over aflysningen, men kalder det også for den rigtige beslutning.
- Der skulle vist også have været nogle væltede træer, der gør, at vi heller ikke kunne køre på ruten, så jeg tror helt klart, at det er for rytternes bedste, siger den danske Tour de France-vinder til TV 2 Sport.
På løbets Twitter-konto blev det i første omgang oplyst, at de første 117,8 kilometer var neutraliseret. Den oprindelige etape bød på 197,4 kilometer.
Der var tale om en kuperet etape med flere mindre stigninger.
Løbet afsluttes med bjergetaper lørdag og søndag.
Inden de to sidste etaper fører sloveneren Tadej Pogacar, Slovenien (UAE) løbet sammenlagt. Danske Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) ligger på tredjepladsen 46 sekunder efter.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker