Når landsdelens fodboldflagskib for første gang løber på banen under det nye navn Nykøbing FC, sker det på udebane mod FC Helsingør i premiererunden i 2. division øst.
Åbningskampen på Helsingør Stadion spilles søndag 4. august kick off kl. 13:00, og sværere udlæg kunne den nye “bjørnebande” næsten ikke få.
Helsingør var med i oprykningskampen helt frem til sidste spillerunde i foråret, og nordsjællænderne vandt begge kampe over Alliancen i sidste sæson med henholdsvis 3-0 hjemme og 6-2 i Telenor Arena!
Nykøbing FC spiller første hjemmekamp søndag 11. august, hvor Søllerød-Vedbæk, der sidste sæson spillede i 2. division vest, kommer på besøg.
Ugen efter er der lokalopgør mod Næstved ligeledes i Telenor Arena.
Derefter venter Nordvest FC (ude) og Frem (hjemme).
Et relativt hårdt udlæg for falstringerne, der har flere af opryknings-aspiranterne i efterårets første tredjedel, mens det på papiret ser noget lettere ud med de sidste fem kampe, der tæller Gentofte-Vangede (hjemme), B.93 (ude), Avarta (hjemme), B.1908 (ude) og Vanløse (hjemme).
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde