Hårdt udlæg kostede Ottesen i svømmefinale
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Det blev ikke til medalje til Jeanette Ottesen, da den danske svømmer søndag aften svømmede finale i 100 meter butterfly ved OL i London.
Ottesen havde lørdag overraskende kvalificeret sig i tredjebedste tid og satte med tiden 57,25 sekunder ny dansk rekord, hvilket gav forhåbninger om, at hun kunne snige sig ind i medaljerækkerne, selv om butterfly ikke er favoritdisciplinen.
Danskeren lagde da også godt ud og ved vendingen efter 50 meter førte hun foran de største favoritter.
Men kræfterne slap op og den danske svømmer måtte med tiden 57,35 nøjes med en sjetteplads.
Netop det hårde udlæg var ifølge Jeanette Ottesen en stor del af forklaringen på, at hun gik i stå til sidst.
- Jeg var nok lige lidt for ivrig de første 50 meter. Jeg følte, at jeg måtte tage min chance, og det kostede så på de sidste 20 meter, siger den danske svømmer.
- Jeg gik virkelig kold til sidst. Det gjorde så forbandet ondt.
Selvom det ikke blev til medalje i denne omgang, var der ingen skuffelse at spore.
- Jeg kan ikke tillade mig at være skuffet, jeg havde ikke regnet med at komme i finalen i 100 meter butterfly, siger Jeanette Ottesen.
Vinder blev amerikanske Dana Vollmer, der med tiden 55,98 sekunder satte ny verdensrekord.
Hun overtager rekorden fra svenske Sarah Sjöström, som sluttede finalen lige uden for medaljerækken.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde