Hårdttacklende vikinger buldrer videre i NFL
Matt Asiata (lilla) og Minnesota Vikings er ustoppelige for tiden i NFL. Foto: AP/Jim Mone
AP/Jim Mone
Efter sejr over New York Giants er Minnesota Vikings fortsat ubesejret i NFL-sæsonen som et af kun tre hold.
Havde nogen på forhånd spået om, hvilke hold der efter fire runder af NFL-sæsonen ville være ubesejret, var Minnesota Vikings næppe et af dem.
Kort før sæsonstarten mistede holdet sin quarterback Teddy Bridgewater, der blev skadet, og man måtte i al hast bytte sig til Philadelphia Eagles' Sam Bradford.
Og i en af sæsonens første kampe blev Adrian Peterson, en af ligaens dygtigste runningbacks, knæskadet.
Det var da igen heller ikke angrebet, som dominerede natten til tirsdag dansk tid, da Minnesota vandt sæsonens fjerde kamp af fire mulige med en sejr på 24-10 over New York Giants.
Angrebet fungerer uden at være prangende, men forsvaret har til gengæld været fremragende, og det fik quarterback Eli Manning og resten af Giants-angrebet at føle senest.
Blandt andet bød Minnesota-forsvaret ind med to turnovers (erobrede bolde, red.), som blev vekslet til ti point - ud af holdets 24 point.
Gæsterne fra New York blev holdt på beskedne ti point, og i fire kampe har Minnesota Vikings kun tilladt modstanderne at score 50 point.
Det er bedst af alle hold i ligaen, som har spillet fire kampe.
New York Giants er noteret for to sejre og to nederlag i sæsonen efter kampen i Minnesota.
Super Bowl-mestrene Denver Broncos er som det eneste andet hold i ligaen også på fire sejre. Philadelphia Eagles er ligeledes ubesejret, men har kun spillet tre kampe.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde