Hareide godkender Bendtners start i Rosenborg
Åge Hareide har fulgt med i Nicklas Bendtners kampe for Rosenborg, og landstræneren har set gode takter fra angriberen. Foto: /ritzau/AP/Andreea Alexandru
/ritzau/AP/Andreea Alexandru
Med to mål i to ligakampe har Nicklas Bendtner imponeret landstræner Åge Hareide.
Fodboldlandstræner Åge Hareide godkender Nicklas Bendtners start i den norske klub Rosenborg, hvor danskeren har scoret i begge sine ligakampe for mesterklubben. Senest onsdag mod Sandefjord.
- Starten har været god, absolut, siger Hareide til Adresseavisen, som hører til i Trondheim, hvor Rosenborg har hjemme.
- Man har hele tiden kunnet håbe på, at den ville blive så god. Man ved jo, at Rosenborg skaber mange chancer, og det er jo noget, som vil give ham (Bendtner) mulighed for at vise sine afslutteregenskaber, siger landstræneren.
Nordmanden har været dansk landstræner i lidt mere end et år.
I den periode har Nicklas Bendtner ikke været udtaget til landsholdet, men i juni sidste år fik han lov til at træne med i en uge sammen med flere andre spillere, der ikke var aktuelle til en udtagelse på grund af manglende spilletid.
Det er endnu for tidligt at sige, om Bendtner er i spil til landskampene mod Tyskland og Kasakhstan i juni.
- Med manglende spilletid har det været naturligt, at han ikke har været med. Det kan ændre sig nu, men det er stadig tidligt at sige noget om. Jeg tror, vi må vente og se, hvordan det udvikler sig. Vi følger absolut med, siger Åge Hareide.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde