Hareide havde helst været Kosovo-kamp foruden
Åge Hareide kritiserer, at Danmark skal spille en testkamp mod Kosovo. Han ville helst havde været den foruden. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Landstræner Åge Hareide ville helst kun træne op til Schweiz-kampen og slet ikke spille en testkamp.
Når det danske fodboldlandshold torsdag åbner året med en testkamp mod Kosovo, er det en kamp, som landstræner Åge Hareide egentlig slet ikke ønskede at spille.
Det forklarer Hareide få dage før kampen mod Kosovo, som skal fungere som en generalprøve til EM-kvalifikationskampen ude mod Schweiz.
Nordmanden giver Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) en del af skylden.
- Hvis vi ikke var tvunget til at spille en kamp inden, så havde vi ikke gjort det. Så havde vi trænet frem mod Schweiz-kampen. Uefa siger, at vi skal spille kampe.
- Vores gruppe er med fem hold, så vi skulle spille testkamp (det skulle seksholdsgrupperne ikke, red.). Kosovo var en af mulighederne, og Tyskland var en anden, siger Hareide.
Ud over Schweiz er Danmark også i EM-kvalifikationsgruppe med Georgien, Irland og Gibraltar.
Hareide anser Schweiz for at være den største konkurrent i gruppen, og han ønskede derfor en lidt mildere optakt til kampen end Tyskland.
- Tyskland var blevet for hård en modstander, inden vi skulle spille mod det sværeste hold i vores gruppe. Det siger sig selv.
- Derfor har vi valgt et lavere rangerende hold. Vi må bruge seks udskiftninger, så det er en god modstander for os, siger Hareide.
Anfører Simon Kjær er tilfreds med at møde Kosovo.
- Jeg har det helt fint med, at vi skal spille mod dem. Vi skal forberede nogle mekanismer og ting, vi skal have styr på, efter at vi ikke har været sammen længe.
- Så det bliver godt at få testet nogle ting, siger Sevilla-stopperen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde